Den terrordømte Said Mansour blev fredag aften sendt ud af Danmark og overdraget til Marokko.
To gange tidligere har Danmark afvist at udlevere manden med tilnavnet "Boghandleren fra Brønshøj".
I 2006 ønskede Marokko at få udleveret Mansour, da han var mistænkt for terrorrelateret kriminalitet. Men begæringen blev afvist, da den var mangelfuld.
Også i 2015 anmodede Marokko om en udlevering. Igen sagde Justitsministeriet nej.
Nu sker det så. Og der er da også sket en udvikling i begge lande siden.
Det forklarer Rasmus Boserup, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Danmark blevet mindre kritisk i forhold til, hvilke lande dømte udleveres til.
- Min vurdering vil være, at det i ret stor grad handler om, at vi i Danmark har fået øjnene op for sikkerhedstruslerne, som terrorisme udgør, siger han.
- Derfor er vi blevet mere villige til at udlevere til stater, der ikke ligner os 100 procent i deres opbygning af statsstrukturen.
Han forklarer, at Marokko historisk set har været kendt for tortur. Der har været en række sager, hvor retssystemet har været baseret på dårlig retspraksis.
Men landet har ifølge Boserup langsomt ændret sig. Han forklarer, at landet har lavet ændringer, der gør, at retssystemet har fået bedre muligheder for at undgå politisk pres.
- Det er lidt både og, når vi kigger på der marokkanske system. Det er ikke så skidt som en række systemer ude i verden, men det er heller ikke perfekt som Sverige, siger han.
Ifølge ham har Marokko flyttet den offentlige anklager ud af et ministerielt område.
- Det vil sige, at man adskilte den dømmende og den udøvende magt yderligere, siger han.
Forsvarsadvokat for Mansour, Eigil Strand, forklarer til TV2, at hans klient er af den overbevisning, at han risikerer at blive slået ihjel eller udsat for tortur. Han frygter ifølge advokaten for sit liv.
Marokko har ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) givet den danske regering garanti for den terrordømtes sikkerhed.
/ritzau/