De danske medier holder mistroisk det muslimske tørklæde ud i strakt arm, når de behandler det i nyhedsudsendelserne.

Det mener lektor Rikke Andreassen, der netop har udgivet bogen Der er et yndigt land om de danske mediers behandling af etniske minoriteter.

Tørklædet er ifølge bogen blevet stemplet som kvindeundetrykkende, og det førte til den hårde behandling af Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid i medierne op til folketingsvalget.

»Asmaa er blevet dæmoniseret. Hun har haft svære odds for at slå igennem, og hun har ikke fået lov til at tale om politik,« siger Rikke Andreassen, lektor i medie- og kommunikationsvidenskab på Malmø Universitet.

Medier elsker stereotyper

Rikke Andreassen konkluderer, at nyhedsmedierne generelt fremstiller etniske minoriteter stereotypt, med kvinderne som de undertrykte og mændene som seksuelt aggressive.

Bogen beskriver, at Asmaa Abdol-Hamid kom i modvind som studievært på DR2-programmet Adam og Asmaa på grund af sit tørklæde og da hun ikke ville give hånd til mænd. Op til valgkampen blev hun heftigt kritiseret, da hun oprindeligt afslog at underskrive Grundloven og svare ja eller nej til dødsstraf og desuden legitimerede drab på danske soldater i Irak.

»Der gælder andre regler for Asmaa end for andre politikere. Hun skulle svare igen og igen på de samme spørgsmål. Det var legitimt for journalister ikke at tro på, hvad hun sagde,« siger Rikke Andreassen.

Kan den hårde debat ikke skyldes, at hun har svaret uklart på nogle afgørende spørgsmål?

»Det er naivt at tro, at det kun er, fordi hun har været uklar. Det handler også om myten om, at muslimen taler med to tunger. Man kan være enig eller uenig med hende, men det er vigtigt for demokratiet, at de politiske kandidater afspejler befolkningen,« siger Rikke Andreassen.

Det handler om politik

Sociologen Henrik Dahl mener derimod, at Asmaa Abdol-Hamid selv er skyld i kritikken.

»Hvis du er ortodoks muslim, er koranen guds ord, og koranen sprøjter af blod. Folk skal henrettes for dit og dat. Når en politiker tager religionen bogstaveligt, er man nødt til at spørge, om politikeren tager afstand fra de ting. Biblen, derimod, er mere åben for symbolske fortolkninger,« siger Henrik Dahl, der afviser, at vælgerne vragede hende, fordi de skulle være antimuslimer.

»Det har ikke en pind at gøre med, hvor hun kommer fra. Det er fordi, hun ikke kan give et klart svar og har ændret forklaring. Derfor får man en mistanke om, at tørklædet er en kampuniform,« siger Henrik Dahl.