Kun fire måneder skulle der gå, før Tina Lund og Allan Nielsen fik solgt deres sommerhus i Rågeleje med kæmpe fortjeneste. Det har kendisparret bekræftet over for Ekstra Bladet.
Sommerhuset, som den tidligere forsidefrue og ditto fodboldspiller fik bygget for ni år siden, blev i påsken sat til salg for 4.875.000 kroner. Og selv om parret måtte slå 200.000 kroner af udbudsprisen, er huset stadig solgt for næsten seks gange så meget, som Tina Lund og husbonden betalte for grunden tilbage i 2016.
Byggeriet af sommerhuset kunne man følge i første sæson af "Forsidefruerne", ligesom huset efterfølgende har lagt vægge til mangt et forsidefrue-drama i den populære Viaplay-serie.