Jackie Navarro vågnede tirsdag op til lidt af et mareridt, da hun opdagede, at familiens bil var blevet stjålet.
- Jeg er rasende og ked af det. Vores bil blev stjålet i nat, skriver Jackie Navarro på Instagram.
Forsidefruen ved præcis, hvornår tyvene tog hendes bil. Tyveriet skete klokken 00.30 natten til tirsdag. Det kan hun se på overvågningsbillederne.
- Der er videoovervågning men det kan man ikke bruge til en skid. Men man ser hvordan de 3 maskerede mænd stjæler den uden nøgler, skriver Jackie Navarro, der frygter at tyveriet vil medføre en masse ”bøvl”, blandt andet fordi bilen er speciel Range Rover, der ikke lige er sådan at erstatte.
- Jeg er så ked af at vi skal bruge tid og kræfter på alt det her bøvl. Og så koster det os penge at få stjålet en bil og mistet en der ikke lige hænger på træerne, raser Jackie Navarro, der slutter sit opslag af med en svada henvendt til biltyvene.
- Flot. Klamme tyve, lyder det kontant fra Jackie Navarro.
Se Forsidefruens opslag og bil herunder: