I går blev forsangeren Ian Brown i det nu opløste Stone Rose anholdt for vold mod sin kone. Klokken 20 i aftes ankom politiet efter nogle bekymrede naboer havde ringet efter politiet.
Konen Fabriola Quiroz, der er model og skuespiller, fortalte politiet, at han havde banket hende. Ian blev arresteret, men senere løstladt.
Parret er gift og har en niårig søn. Scotland Yard bekræftede arrestationen. Det skriver mirror.co.uk.
Ian Brown var forsanger i det succesfulde band Stone Rose i 12 år, til bandet gik i opløsning i 1996. I 1998 blev Brown anholdt for at have truet en stewardesse og en pilot på et fly fra Paris til Manchester.
Stjernen slog på døren ind til cockpittet og truede med at skære stewardessens hænder af, fordi hun ved et uheld havde tilbudt ham at købe toldfri sprut, selvom stjernen har et alkoholproblem.