Finland er rystet, efter en mand søndag aften blev fundet død i sin lejlighed. Der var nemlig tale om den tidligere ishockey-stjerne, Janne Puhakka, der blev fundet dræbt af skud.
Den 29-årige sportsmand er netop nu aktuel i den finske udgave af ”Forræder”, hvor han var nået helt til finalen, der skulle være sendt på torsdag. Det er nu blevet aflyst.
I forbindelse med drabet blev en 60-årig nordmand anholdt på gerningsstedet, han mistænkes for at stå bag.
Efter en længere karriere som professionel ishockeyspiller, trak Janne Puhakka sig tilbage i 2019. Siden sprang han ud som homoseksuel som den første ishockeyspiller i Finland.