Et lig i forrådnelse er mandag omkring klokken 13:30 blev fundet på et grønt område bag psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus, oplyser vagtchef Hans Gosvig hos Nordsjællands Politi.
Politiet afspærrede området, og politiets teknikere har i løbet af dagen undersøgt stedet.
- Umiddelbart er der intet, der tyder på en kriminel handling, siger vagtchefen.
Liget er mandag blevet undersøgt på stedet af en retsmediciner. Tirsdag vil der være en obduktion af liget og politiet vil gennemgå lister over savnede personer.
Politiet ved endnu ikke, om den døde er en mand eller kvinde.
/ritzau/