Hvad eller hvem var det egentlig, der udløste balladen?

Svane: Det gjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han smed en stinker ind i de ellers så rare forhandlinger om at fordele milliarderne fra globalisringspuljen. Midt i milliarderne havde Hjort placeret forslaget om at skære i børnechecken hos familier med unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i arbejde eller ved at uddanne sig.

Det er en politisk bombe. Bevares, der er ikke mange penge i forslaget, det drejer sig ikke om ret mange mennesker, men det er tommetyk symbol-politik. Det er borgerlig 'lov-og-orden'- politik, det er som skåret til Dansk Folkepartis gentagne krav om forældreansvar og det er helt uspiseligt for Socialdemokraterne og SF, fordi det bevidst rammer de allersvageste familier.

Er efterløn og folkepension i fare efter slagsmålet om velfærdsforliget?

Svane:Nej. Eller rettere: Ikke mere end det hele tiden har været. Efterlønnen er et så betændt politisk område, at den kun kan ændres ved brede forlig. VK er pisket til at have Socialdemokraterne med, hvis de vil gøre noget efter 2012, hvor den nuværende aftale udløber - det er  kravet fra Dansk Folkeparti.

Til gengæld er VK næsten gratis at få med, hvis Socialdemokraterne får regeringsmagten og vil ændre på efterlønnen.

Det kommer til at ske på et tidspunkt - selvom alle, undtagen De radikale, lige nu slår syv-og-tyve kors for sig.

Hvorfor blev sagen så betændt?

Svane: Den løb løbsk. Klimaet på Christiansborg er forpestet, fordi S-SF og de radikale efterhånden er så sammentømrede, at de er en reel trussel for VK og Dansk Folkeparti.

Det er rå, reel magtkamp mellem to parter, der mere og mere minder om hinanden i styrke - efter otte år med en regering, der har været totalt overlegen.

Nu er den nødt til at vise muskler - og det generer ikke finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Hvorfor er det så vigtigt med brede forlig - og hvorfor er dette forlig så vigtigt?

Svane: Det sikrer politisk stabilitet, når begge sider af salen er med i et forlig. Så kan regeringsmagten skifte uden at Danmark pludselig bliver et helt andet land. Især med et forlig som velfærdsforliget, hvor der både er efterløn, folkepension, forskning, universiteter, beskæftigelse, ungdomsuddannelser, ja kort sagt hele den store vifte indenfor velfærdsområdet. Det er næsten som en overenskomst-forhandling - når 'parterne' er enige, er der ro.

Hvem har hvilke interesser i at det går galt?

Svane: Socialdemokraterne vil få det lettere i forhold til SF, fordi SF står uden for forliget og S som fremtidigt regeringsparti ikke behøver at 'banke' SF'erne med ind i forliget. Det løber jo til 2012, altså til efter næste valg. Taktisk kan S bruge forløbet til at vise, at Lars Løkke Rasmussen er i lommen på Pia Kjærsgaard.

Regeringen kan bruge forløbet til at vise, at Socialdemokraterne med Helle Thorning-Schmidt ikke er 'voksne' nok til regeringsmagten. At de ikke er 'duelige' og derfor bliver sat uden for døren, når de 'voksne' laver politik. Og så kan Venstre med Hjort i spidsen vise, at de kan muskle sig igennem og om muligt opsige forlig. Det var forbudt under Anders Fogh Rasmussens regimente - men noget tyder på, at Venstre med Lars Løkke i spidsen ser mere mildt på det.

Kunne sagen have været løst uden al dramatikken?

Svane: Så let som ingenting. VKO kunne have forhandlet globalisering med S og R - og bagefter være gået i enrum og vedtaget stinkeren med børnechecken. Det var sådan set det, de gjorde, da velfærdsforliget blev vedtaget i 2006: Næppe var det store, brede forlig på plads, før VK og DF gik ind ved siden af og lavede stramninger i udlændingepolitikken.