Det er lykkedes det engelske politi at identificerere den mand, som politiet emner har forgiftet og dræbt den russiske eks-spion Alexander Litvinenko, skriver avisen The Times.
Manden blev filmet af kameraerne i Heathrow lufthavn, da han ankom i London 1. november på et falsk EU-pas, samme dag som Litvinenko blev syg. Litvinenko mødtes med manden, der blev introduceret som Vladislav på et hotel i London. Engelsk politi formoder, at »Vladislav« ved denne lejlighed hældte det radioaktive stof polonium-210 i Litvinenkos te og forsvandt fra London få timer efter. Litvinenko døde 23. november på et hospital i London, men havde forinden givet detaljeret beskrivelse af den formodede morder.
Engelsk politi vil ikke frigive billederne af »Vladislav« og opgive hans rigtige navn. Manden er efter sigende i starten 30’erne og beskrives som høj og muskuløs og med centralasiatiske træk.