Den tidligere Formel 1-kører Gianclaudio ?Clay? Regazzoni oplevede både den største sejr og den største ulykke i et liv med motoriserede køretøjer. En ulykke gjorde ham i 1980 lam fra bæltestedet og ned, og fredag blev han dræbt i en trafikulykke. Det oplyser det italienske nyhedsbureau ANSA.
Den 67-årige schweizer omkom, da han kolliderede med en lastbil på en motorvej nær Parma.
Regazzoni vandt fem Grands Prix i sin 11 år lange karriere. Han kørte fem sæsoner for Ferrari og blev nummer to i 1974.