Tirsdag blev de første otte grandprixer bekræftet i den udsatte Formel 1-sæson, og det vil der ikke blive lavet om på, selv om feltet skulle blive ramt af coronasmitte.
Det fastslår Chase Carey, direktør for selskabet bag Formel 1.
- En person, der bliver konstateret smittet, vil ikke føre til aflysning. Vi opfordrer holdene til at have procedurer på plads, så en person kan komme i karantæne på hotel og blive erstattet med en anden, siger Chase Carey til Formel 1's hjemmeside.
- Et hold kan ikke få et løb aflyst. Hvis en kører er smittet, har holdene reserver til rådighed, tilføjer han.
Op til sæsonens første grandprix i Melbourne 15. marts blev en medarbejder fra McLaren smittet med corona, og holdet trak sig. Kort efter blev løbet dog alligevel aflyst.
Nu er der dog udsigt til, at sæsonen endelig kan begynde.
De to første grandprixer bliver begge kørt i Østrig henholdsvis 5. og 12. juli, og derefter fortsætter man i Ungarn 19. juli.
Derefter køres der på ny to gange samme sted. Silverstone i England bliver vært både 2. og 9. august.
16. august lægger Spanien bane til det sjette grandprix. De efterfølgende skal køres på Spa i Belgien 30. august og på Monza i Italien 6. september.
Alle disse grandprixer vil blive afviklet uden tilskuere.
Der vil blive annonceret flere grandprixer i de kommende uger, skriver Formel 1 på Twitter.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.