Når de ældre skoleelever står og skal vælge ungdomsuddannelse, har de fleste et klart billede af gymnasiet. Det er en uddannelse, som åbner døre til flotte videregående uddannelser på universitetet, og en institution med et fedt studiemiljø. Fester, elevråd og fredagscaféer, hvor man kan nyde de næste tre år, inden man bliver rigtig voksen.
Formand for gymnasieelever: Mange tror, at erhvervsskolen er for de dumme
Når eleverne kigger på erhvervsuddannelserne, kan der melde sig spørgsmål for nogle. Om man binder sig til et bestemt jobområde resten af arbejdslivet, eller om studiemiljøet er kedeligt sammenlignet med det i gymnasiet.
Det siger Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever.
- Grundskolen er blevet så akademisk, at det for mange er blevet det helt naturlige valg at tage på gymnasiet. Vi ved simpelthen ikke nok om erhvervsuddannelserne, og mange elever får ikke god nok vejledning i mulighederne, som de giver, siger hun til Avisen.dk.
Brug for vejledning
Der er sket et stort fald i antallet af elever på landets erhvervsskoler, siden regeringen indførte en reform i 2015, som faktisk skulle få flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Det skriver Information.
Der er mange forklaringer på den negative udvikling, men Sarah Gruszow Bærentzen peger især på en søgen efter sikkerhed og manglende viden om andre muligheder end gymnasiet, som årsag.
- Mange af os tror, at vi skal vælge vores livsvej allerede nu. Det er få klar til som 16-årige, siger Sarah Gruszow Bærentzen.
Hun finder det problematisk, at unge i grundskolen kun har krav på individuel vejledning, hvis de er erklæret ikke-uddannelsesparat. For der er ingen garanti for, at en der er erklæret uddannelsesparat ikke er usikker og har brug for vejledning, mener Sarah Gruszow Bærentzen.
En ond cirkel
Det er ikke kun mangel på vejledning, der giver udfordringer. Ifølge Sarah Gruszow Bærentzen skal der indføres en mere praktisk tilgang til læring i grundskolen.
Dansk kan være mere end et fag for bog og blyant, men også et fag, hvor man bevæger sig uden for klasselokalet, mens man kan samle ingredienser og lave lave mad i naturen i de naturlige fag. Derudover skal de praktisk fag som sløjd og madkundskab styrkes endnu mere.
Det kan forhåbentligt skabe interesse for de praktiske fag, ligesom at det kan ændre opfattelsen af at skulle lære med sine hænder. For det er ikke kun den enkelte unge, men også deres vennegruppe, der skal se faguddannelsen som et muligt valg, mener Sarah Gruszow Bærentzen.
- Mange vælger uddannelse efter det sted, hvor alle ens venner tager hen. Det er med til at skabe en ond cirkel, hvor alle søger mod gymnasiet. Af frygt for at miste deres venner, og for hvad det lige vil betyde at tage på erhvervsuddannelse. Hvis den skal brydes, så skal vi få mere praktisk læring under huden, og blive bedre vejledt, siger hun.