En verden fyldt med trylleri, magi og troldmænd åbnede i fredags i Florida, da sløret blev løftet for en forlystelsespark om Harry Potter.
Flere end 5.000 mennesker var troppet op for at få del i magien. Og flokken jublede af begejstring, da skuespilleren Daniel Radcliffe, som spiller den sympatiske troldmand Harry Potter, mødte op for at hilse på de mange fans, skriver BBC.
Parken byder på blandt andet på to rutschebaner, butikker og en tro kopi af troldmandsbyen Hogsmeade, som er Harry Potters skole for trolddom og magi, og så er det muligt at få en tur i det famøse Hogwarts-eksprestog.
Det var en stolt Daniel Radcliffe, der så parken for første gang.
"Hvad Universal Orlando har gjort her er virkelig virkelig fantastisk. Vi er alle meget beærende over, at det næste skridt i Harry Potters univers er blevet så vellykket," lød det fra Radcliffe.
Også skuespillerne Rupert Grint, som spiller Potters ven Ron Weasley, og en række andre medspillere var dukket op til åbningen.
Læs meget mere om Harry Potters forlystelsespark her.