Trods corona åbner Legoland som planlagt den 27. marts.
Åbningen sker selvom det vil give en del besvær, at få gæsterne ind i forlystelsesparken.
Myndighederne stiller nemlig krav om, at alle over 15 år skal fremvise en negativ coronatest for, at få tilladelse til at komme ind i for eksempel forlystelsesparker og zoologiske haver.
- Når det er muligt at åbne, mener vi ikke, at vi kan være andet bekendt, siger administrerende direktør i Legoland, Christian Woller, til TV Syd.
De besøgende vil dog ikke møde et fuldt ud åbent Legoland. I første omgang vil de indendørs forlystelser være lukket, men alle udendørs forlystelser samt overnatningsmuligheder vil være åbne. Overnatning kan ifølge tv-stationen dog først ske fra fredag den 26. marts.
Legoland afventer mere information om, hvilke restriktioner parken skal overholde. Det drejer sig blandt andet om afstand og afspritning af forlystelserne.
- Medmindre der kommer nogle nye kaniner op af hatten, kan vi levere en oplevelse lig sidste år, siger Legoland-direktøren til TV Syd.
Coronatesten må maksimalt være 72 timer gammel ved ankomsten til Legoland.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.