Der forhandles stadig mellem hovedorganisationerne LO og Dansk Arbejdsgiverforening.
Det fortalte forligsmanden Asbjørn Hansen efter et kort møde med organisationerne.
Forligsmanden er klar til at udsætte den varslede konflikt, men han venter lidt med den endelige beslutning.
- Vi modtager stadig en masse forlig og venter på et gennembrud på det såkaldte normallønsområde. Jeg skal mødes med hovedorganisationerne igen næste fredag, dagen før konflikterne kan træde i kraft, siger Asbjørn Hansen ifølge nordjyske.dk.