Efter mere end 175 timers intensive forhandlinger blev 3F og HTS (Handel, Transport og Service) søndag morgen enige om et forlig for blandt andre landets buschauffører og lagerarbejdere.
Parterne mødets lørdag eftermiddag klokken 14 i Forligsinstitutionen.
Den ny overenskomst giver de ansatte lønstigninger på godt 1.000 kr. om måneden i 2007, 2008 og 2009. Derudover stiger også pensionsbidraget fra 10,8 procent til 12 procent.
Som noget nyt indføres desuden en konto hvor arbejdsgiverne skal indsætte en procent
af lønnen, som de ansatte kan hæve to gange om året, og som dermed også sikrer
flere penge i kassen.
I 3F s Transportgruppe er gruppeformand og chefforhandler Orla Petersen tilfreds.
- Vi fik de vigtigste
krav igennem. Pæne stigninger på grundlønnen og på de forskellige tillæg, der
omfatter alle eller de fleste af dem, der er omfattet af overenskomsten. Men det
holdt hårdt denne gang, siger Orla Petersen.