4,3 millioner danske kroner.
Det beløb forlangte Sarah Ferguson, også kaldet Fergie, af en forretningsmand, der ville møde hendes eksmand prins Andrew, der pt. er nummer fire i den britiske tronfølge, mod et større pengebeløb.
Men forretningsmanden viste sig at være en undercoverjournalist fra avisen News of The world, der var udstyret med en skjult mikrofon.
Det er hovedlinjerne i en ny royal skandale, der ryster briterne her i pinsen.
Sarah Ferguson påstår nu, hvor skandalen er kommet frem, at prins Andrew var helt indforstået med samtalen, men det har det britiske kongehus afvist.
Dermed tyder meget på, at Fergie bevidst har forsøgt at malke ivrige forretningsfolk ved at love dem møder med de kongelig mod kontant betaling.
Skandalen ventes at bringe forholdet mellem det britiske kongehus og Fergie tilbage til tidligere tiders kuldegrader.
En konflikten har ellers siden sommeren 2008 stået på standby efter Fergie inviteret på besøg hos selveste dronning Elizabeth.