Fredag aften stod valget mellem Martin Jensens to artister: gruppen Oscar og solisten Kari, der begge havde fået færrest stemmer af seerne.
Traditionen tro, bakkede de to andre dommere, Thomas Blachman og Kwamie Liv, ud af beslutningen og lod det være op til Martin Jensen, at vælge mellem de to artister.
Det var en tydelig berørt Martin Jensen, der så sine sangere optræde med deres såkaldte "safe me song". Gruppen Oscar havde valgt "I morgen er der også en dag", mens Kari sang Ed Sharen nummeret "Thinking out loud".
- Hold nu kæft, hvor er det bare fucking lort, bandede Martin Jensen, da han blev bedt om at tage det svære valg.
- Jeg synes, det er totalt uretfærdigt, at I begge to står her i aften, understregede Martin Jensen, der havde svært ved at vælge, men til sidste kom frem til at sende gruppen Oscar hjem.
- Jeg er stolt af her, Jeg synes det er en kæmpe fejl, at i er ude, lød dommerens afsked til drengene før de kastede sig ud i et rørende gruppekram.
Martin Jensen var tydeligt berørt før han skulle tage den svære beslutning. Scanpix
Oscar, der består af vennerne Malthe Brøgger Sejthen og Tobias Herskind tog det med højt humør. Allerede efter det, der blev deres sidste tur på scenen, var de klar med en lille joke.
- Vi har mødte helt vildt mange mega søde mennesker. Og så troede vi, at vi havde lært at synge lidt, lød det fra gruppen Oscar, da de havde sunget deres såkaldte "safe me song" på scenen.