Det kan være både hyggeligt og dejligt at krybe ned under dynen, når halsen klør, snottet løber, og du gennem de våde øjne kan ane, at himlen i øvrigt er leverpostejsfarvet.
Men en god, gammeldags forkølelse er måske slet ikke så behageligt ufarlig, som man hidtil har troet. Faktisk viser amerikansk forskning, at hukommelsen kan tage skade af de forkølelser, som kommer tilbage hver vinter. Endda så slemt, at man kan blive dement af det.
Læger fra den anerkendte Mayo Clinic i Minnesota ? et forskningscenter med over 1500 læger ? har kigget nærmere på, hvor dygtige dyr er til blandt andet at huske landkort og finde vej ud af labyrinter.
Nogle af de forkølede dyr fik skader på en del af hjernen, som hedder Hippocampus, og kunne ikke længere finde rundt i labyrinten, fortæller forskningslederen, ph.d. Charles Howe, til BBC.
»Teorien går ud på, at hvis du får en infektion hvert eneste år af dit voksne liv, så vil skaderne efterhånden bygge sig så meget op, at det påvirker dine handlemønstre og til sidst går ud over hukommelsen,« siger han.
Forskerne forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvordan vira generelt påvirker hjernen og dermed vores handlinger.
Det er håbet, at resultaterne på længere sigt kan give bedre medicin mod forkølelse.