Forkerte Laudrup i Ajax

Michael Laudrups yngste søn, Andreas Laudrup, er til prøvetræning i Ajax Amsterdam. Ikke Mads Laudrup, som det ellers har lydt.
Det er ikke Michael Laudrups søn Mads Laudrup, der er til prøvetræning i Ajax Amsterdam, men hans lillebror Andreas.

Begge brødre var tilsyneladende inviteret til Amsterdam, men ifølge Tips-Bladet har FC København ønsket at beholde Mads Laudrup, så han kan spille Royal League.

Tidligere på ugen kom det ellers frem, at det var den ældste søn, Mads, der skulle en tur til prøvetræning i den hollandske storklub.

»På hollandsk tv er det også blevet fremstillet som, det er Mads Laudrup, der er hernede, men det griner Andreas bare af,« siger klubbens skandinaviske scout, John Steen Olsen, til Tips-Bladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.