Forfatter Kurt Lassen er ret fåmælt omkring nyheden om Kenneth Plummers afgang:
"Det er jo en konsekvens, som han har draget, og sådan er det."
Men det var ikke meningen, at bogen 'Plummer - summen af kardemommen' skulle fælde Kenneth Plummer:
"Jeg synes, generaldirektørposten i Danmarks Radio er en spændende position i den danske medieverden, og jeg ville gerne give danskerne et indblik i magtforholdene i Danmarks væsentligste medieinstitution," forklarer han
Da Kurt Lassen bliver spurgt, om han på nogen måde skrev bogen for at undergrave Kenneth Plummer, svarer han:
"Nej, det var ikke min umiddelbare motivation på nogen måde."
Han fortryder ikke, at han har offentliggjort en optagelse af en samtale, de to havde i fortrolighed:
"Det vidste jeg et eller andet sted ville dele vandene. Sagen har været så tilpas stor, at jeg i forhold til min egen troværdighed og integritet har været nødt til at gøre det," siger Kurt Lassen.
Bogen udkommer i dag.