LIGE FRA jeg gik i skole for efterhånden mange år siden, blev vi delt op i praktikerens og de boglige eller hånden og åndens arbejdere. Når jeg nu mere end 60 år efter min egen skoletid, ser mig over skulderen, må jeg konstatere, at der intet holdningsmæssigt er sket i samfundet - tværtimod. Vi deler stadig op.

Som cirka ni-årig blev det konstateret, at jeg var ordblind. På den tid var det ensbetydende med at være uintelligent, hvilket min lærer ikke holdt sig fra at gøre opmærksom på igen og igen. Nu ti bøger senere, et langt liv med flere uddannelser både inden for håndens og åndens områder, bliver jeg uendelig trist ved tanken om, at vi til stadighed deler vore unge ud fra nogle ældgamle intelligensområder - de logisk eller sproglige velbegavede. Hele vort uddannelsessystem, ja hele vor kultur er tilrettelagt efter, at dem med disse evner får særstilling i forhold til uddannelse og senere arbejdsmuligheder.

De boglige er dem, der har værdi i vort samfund. Noget der skriges ud til højre og venstre. Du skal have gode karakterer for at komme på gymnasiet, og du skal have endnu bedre karakterer for at komme på universitetet. Et akademisk forræderi mod alle de børn og unge, der besidder andre intelligensformer end de logisk-matematiske og sproglige. Vi har i den grad udviklet et uddannelsessystem, der tager et værdiladet afsæt i specielle evner (læs intelligenser) i stedet for at se på det hele menneske - det enkelte menneskes potentiale.

Således er vi i gang med at udvikle et samfund, der ikke engang er i stand til at tørre røven på hinanden. Vi får mere og mere brug for arbejdskraft udefra, der se værdien i at lave håndens arbejde.

I FOLKETINGET på ledende centrale poster sidder i dag hovedsagelig “akademikere”. Intet rykker sig en millimeter, alt falder lige så stille sammen, vores kendte velfærdssamfund rådner lige så stille, da der ingen er til at “håndtere” det, der skal gøres for fornuften røg i vasken sammen med vore mere praktisk funderede medborgere. På uddannelsespaladserne sidder de intelligente klar med gode argumenter til deres bestyrelser sammensat af meningsdannere fra selvsamme intelligensområde uden praktisk sans.

Her sidder de så og syr kejserens nye klæder til sig selv, alt imens den danske ungdom lider af angst, stress, depression og hvad ved jeg som et ildevarende symptom på, at det akademiserede samfund er sygt. Presset i, at hvis du skal være ok til vort samfund, skal du have høje karakterer, er i den grad nærværende i samfundet, så skide være med om du udvikler dig til et menneske med socialt dårlige karakteregenskaber, for det betyder ikke noget i vores nye dansk-amerikanske samfundsmodel, hvor det drejer sig om at tænke på sig selv.

Hvem skal stå op for dem, der ikke er født med den intelligensform vort samfund kræver? Tro ikke, at det er dem, der sidder med deres høje karakterer i de bedste positioner, der vil gøre det! Så skulle man mene, at her var en opgave for fagforbundene. At det var dem, der skulle kæmpe for deres medlemmer, kvinden og manden på gulvet, men ak, det er mange år siden at fagforeningerne med LO i spidsen overhovedet har kæmpet for noget som helst ud over deres egne lønninger.

Jeg kan godt forstå, at ungdommen ikke har brug for fagforbundene længere, for i fagforbundene sidder også mennesker, der regner sig selv for akademikere med en række ansatte til at holde røven oppe på dem selv. Det er hårdt at sige det, men vi er blevet et land ledet af en flok “ordludere”, dem der mod betaling vil sige hvad som helst til hvem som helst. Dem, der er blevet uddannet på vore universiteter til at tænke på sig selv - ikke mindst betragte sig selv som intelligente uanset forræderiets karakter.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.