Smilene var store, og julestemningen bredte sig på Københavns Rådhus, da kronprinsesse Mary mandag præsenterede årets Julemærke.
Overskuddet fra salget af mærkerne går til Julemærkefonden, som kronprinsessen er protektor for. Fonden driver landets fem Julemærkehjem. der har som formål at hjælpe børn, der har det svært
Men i takt med, at vi sender færre og færre breve, bliver der også solgt færre julemærker. Faktisk er omsætningen næsten halveret – fra godt 18 millioner kroner i 2010 til lidt over ti millioner kroner sidste år.
- Det er den folkelige opbakning til Julemærkesagen, der gør, at vi den dag i dag stadig driver Julemærkehjemmene, og salget af Julemærker bidrager fortsat til det hjælpearbejde, vi udfører for børnene hver dag. Men indtægterne fra salg af Julemærker bliver mindre og udgør i dag faktisk kun ca. 10 % af vores samlede indtægter til driften af de fem Julemærkehjem. Derfor har vi brug for støtte fra private, virksomheder og fonde ligesom alle andre NGO'er, udtaler Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Det første danske julemærke blev sendt på gaden i 1904, og lige siden er salget gået til at hjælpe udsatte børn i Danmark. Det kan købes i de fleste danske supermarkeder, på posthuse og boghandlere. Og man kan såmænd også få et elektronisk julemærke til sin email på e-julemaerket.dk