Den franske pokalfinale i fodbold kan få et efterspil for den brasilianske stjernespiller Neymar, der med sin klub, Paris Saint-Germain, tabte finalen efter straffesparkskonkurrence mod Rennes.
Således har Det Franske Fodboldforbund (FFF) valgt at åbne en disciplinærsag mod Neymar, der angiveligt slog ud efter tilskuer efter finalen.
Episoden fandt sted i forbindelse med præmieoverrækkelsen, da PSG-spillerne var på vej til at modtage sølvmedaljer.
Flere mobilkameraer har fanget situation, hvor Neymar sender højrehånden mod en Rennes-tilskuers ansigt, inden de to fortsætter med en verbal kamp.
Ifølge PSG kom tilskueren med flere upassende tilråb mod klubbens spillere, inden Neymar dukkede op.
Neymar scorede til 2-0 i finalen, men Rennes kom tilbage og fik 2-2, inden vinderen måtte findes i straffesparkskonkurrence.
En anden PSG-stjerne er blevet straffet i kølvandet på finalen. I slutningen af den forlængede spilletid fik Kylian Mbappé rødt kort for en grov stempling, og den er blevet takseret til tre spilledages karantæne.
Det betyder, at den unge angriber først er berettiget til at spille igen på ligaens sidste spilledag, når PSG, der for længst er kåret som mester, møder Reims på udebane.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.