I 2021 blev der indført et jagtforbud mod turtelduer i Vesteuropa, da arten er truet. Og forbuddet har allerede virket, siger naturbeskyttelsesfolk ifølge dpa.
Siden 2021 er bestanden steget med 40 procent til 610.000 par i 2024, viser tal fra den paneuropæiske fuglemonitorering (PECBMS).
Fremgangen skyldes blandt andet, at det blev forbudt at skyde turtelduer i Frankrig, Spanien og Portugal, hvor omkring en million turtelduer førhen blev skudt hvert efterår.
I Storbritannien arbejder landmænd, jordejere og andre eksperter sammen under navnet "Operation Turteldue" for at sikre de bedste levevilkår for fuglene.
Hvert år trækker arten fra Afrika til Europa for at yngle.
Ifølge Bird Life Danmark er turtelduen den mindste og sjældneste dueart i Danmark.