Fox Television Studies købte 'Forbrydelsen' af DR for noget tid siden, og nu er der indgået en aftale med tv-stationen AMC, der vil sætter optagelserne i gang. Først skal der dog optages et pilotafsnit, der skal prøves af på de amerikanske seere.
Det er meningen, at de oprindelige 20 afsnit skal laves til 26 amerikanske afsnit, fordi der skal gøres plads til reklamer.
DR er stolte af salget.
"Nok har flere af DR's dramaserier været vist udenlands med succes. Men det er helt enestående, at Hollywood nu også får øjnene op for deres kvaliteter, og der er ingen tvivl om, at det er én af sidegevinsterne, DR nu høster ved de seneste års mange Emmy-priser og -nomineringer," siger Kenneth Plummer, DR's generaldirektør, ifølge dr.dk.
Tidligere har der været snak om, at 'Nikolaj og Julie' skulle laves i en amerikansk version, men serien faldt, kort tid før optagelserne til pilotafsnittet skulle skydes. Film som 'Riget,' 'Klatretøsen,' og 'Nattevagten' er tidligere blevet lavet i amerikanske versioner.