Danmarks Radio kan lave tv-drama. Det blev atter bevist ved den årlige Robert-uddeling.
Ved prisuddelingen blev der uddelt seks store tv-priser. "Forbrydelsen 3" snuppede fem statuetter.
Kun Birte Neumann formåede at krybe sig ind mellem de mange "Forbrydelsen"-priser, da hun blev kåret til årets kvindelige birolle for hendes præstation i DR's julekalender "Julestjerner".
"Forbrydelsen 3" blev bedste serie. Hovedrolleindehaverne Sofie Gråbøl og Nikolaj Lie Kaas fik priserne for henholdsvis bedste kvindelige hovedrolle og bedste mandlige hovedrolle.
Endelig blev der også en statuette til Olaf Johannessen for hans præstation som statsminister i serien.
Som om det ikke var nok fik "Forbrydelsen 3" også publikums pris.
/ritzau/