Udleveringssagen om den danske nazist, landsforræder og morder Søren Kam er gået i stå – blandt andet fordi retten i Bayern (hvor ellers?!) holder hånden over en gammel patriot .
Den danske justitsminister er »skuffet«, men har ikke travlt med at gøre det danske udleveringskrav gældende.
Meget få nulevende danskere finder det tilsyneladende umagen værd at forfølge sagen.
Om få år er morderen død af naturlige årsager, og han vil blive begravet i sin SS-uniform sammen med sit jernkors.
Konklusionen på denne vattede holdning til en af historiens mange dybt kriminelle mennesker vil for nuværende og kommende krigsforbrydere være, at deres forbrydelser betaler sig, blot de skjuler sig længe nok bagefter.