Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Forbruget af medicinsk zink til fravænning af smågrise er siden 2014 faldet med 4%. Derfor ærgrer det Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for Svineproduktion hos Seges, at der i medierne florerer historier, der siger noget andet:
"Det er frustrerende, at medierne går ud med gamle tal i stedet for at se på de nyeste tal, hvor forbruget faktisk er faldet. Og det endda i en periode med stigende antal smågrise og et faldende antibiotikaforbrug."
Når erhvervet overhovedet benytter zink hos smågrisene, handler det om dyrevelfærd, da smågrisene ellers risikerer at få diarré. Restindholdet i kødet er også lavt, da op mod 95% af zink'en bliver udskilt af naturlig vej.
Selvom forbruget er faldet, vil erhvervet gerne gøre endnu mere:
"Seges lancerede faktisk allerede i februar sidste år en handlingsplan med syv konkrete tiltag, der kan nedbringe forbruget af zink - både af hensyn til sundhed og miljø," siger Christian Fink Hansen.
Alle initiativer i handlingsplanen er i gang og kører planmæssigt.
Læs mere om handlingsplanen hér:
http://vsp.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2016/02/020216_Ny%20handlingsplan%20skal%20finde%20alternativer%20til%20zink.aspx
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.