Forbrugerpriserne var i oktober 10,1 procent højere, end de var i samme måned sidste år.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Den tilsvarende stigning i september var ti procent. I begge tilfælde er prisstigningerne ikke set højere siden november 1982.
Det er primært årlige prisstigninger på el, fødevarer, gas og brændstof, som driver den høje inflation.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder torsdagens tal "forfærdeligt".
- Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år, skriver han i en kommentar.
Ifølge hans beregninger må en gennemsnitsfamilie finde 45.000 kroner mere i budgettet til det årlige forbrug, hvis den skal følge med prisstigningerne.
- Det gør vanvittig ondt på mange danskere og kan ikke undgå at påvirke forbruget.
Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, havde håbet, at det betydelige fald i elpriser, man har set i den seneste periode, ville være med til at lægge en dæmper på inflationen.
- Status er nu i stedet, at inflationen er tiltaget yderligere til det højeste niveau siden november 1982, skriver han.
- Vi er vidne til en ekstremt høj inflation, der hører til de absolutte sjældenheder i nyere økonomisk historie. Skruer vi tiden tilbage til september 2021, så lå forbrugerprisinflationen til sammenligning på blot 2,2 procent.
- Inflationen er simpelthen banket i vejret, i et tempo vi kun tidligere har set i forbindelse med verdenskrigene, Korea-krigen i 1950 og under oliekriserne i 1970’erne, lyder det.
Stramer og Dansk Erhverv hælder alligevel til, at inflationen nu må have fundet sit højeste niveau
- Vi forventer et tydeligt fald i inflationen hen imod årsskiftet og ind i 2023, hvor inflationen igen vil nå et normalt niveau på cirka to procent.
- Hvis energipriserne ikke på ny stiger hen over vinteren, så kan nedgangen i inflationen endda blive ganske kraftig.
/ritzau/