Virksomheden Conaxess Trade Denmark A/S tilbagekalder et parti af energipulver af mærket High5, der er solgt i Bilka.
Produktet har ved en fejl fået påsat en forkert mærkning. Det meddeler Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Personer med allergi over for mælk eller soja kan opleve en reaktion efter at have spist produktet.
Rådet er, at man kasserer det eller leverer det tilbage til butikken, skriver Fødevarestyrelsen.