"Det er jo Paradise-deltagere, der ligger og boller under lagnerne for åben skærm".
Sådan siger reality-kvinden og hustruen til milliardæren Karsten Ree, Janni Ree til Ekstra Bladet.
Hun er deltager i realityprogrammet "Divaer i junglen", som efter en håndfuld års pause har premiere på TV3 2. april.
Allerede for fem dage siden var Janni Ree ude med en forarget udtalelse om, at hun syntes det var grænseoverskridende "når nogen ligger og onanerer foran en".
- Det her var for weird og grænseoverskridende. Folk er jo helt blæst, sagde hun til Ekstra Bladet.
47-årige Janni Ree er mere begejstret for sin deltagelse i tv-programmet "Forsidefruer", som hun har deltaget i i flere sæsoner. Der har deltagerne en anden klasse, mener hun:
- Jeg er ikke vant til at lave den slags tv med sådan nogle deltagere, siger Janni Ree til avisen, og lægger dermed ikke lægger skjul på, hvilket program hun foretrækker.
I "Divaer i junglen" er hun kommet i selskab med den unge generation reality-generation, som her tæller "Paradise Hotel"-deltagerne Maja Bebe, Caroline "Onani-Caroline" Petersen og Rikke Chili samt bloggeren Fie Laursen, Maja Bruun Larsen og Sasha Klæstrup, der er søster til Nikita Klæstrup.
"Divaer i junglen" anno 2018 er ifølge Realityportalen "drama, måske noget sex og helt sikkert skænderier".
Tv-værten Jakob Kjeldbjerg styrer begivenhederne, og han siger til Realityportalen, "at han har taget Danmarks største bitchfight med og henviser til Fie Laursen og Caroline Petersen, der har haft det ene skænderi efter det andet i det seneste år".