Et forældrepar fra Mou skal et år i fængsel for at have mishandlet deres datter. Det er Vestre Landsret lige kommet frem til.
Hermed valgte dommerne at følge anklager Kim Kristensens krav om en skærpelse af dommen på de fem måneder, som forældreparret fik i byretten i januar. Anklageren havde dog krævet halvandet års fængsel til dem hver, men domsmandsretten valgte altså et års fængsel.
Hverken stedfaren eller den bilogiske mor var i retten, da dommen blev afsagt. De valgte at gemme sig for omverden, da de tidligere er blevet udsat for chikane og hærværk af deres bolig og biler.
Parret skal også betale 15.000 kroner til pigen i erstatning.