Sundhedsstyrelsens regler fastslår, at fertilitetslæger kun må udvælge anonyme sæddonorer ud fra basisoplysninger om højde, vægt, hår-, øjen- og hudfarve.
Men kommende forældre får alligevel i stor stil lov til selv at vælge deres donor ud fra for eksempel hans uddannelse og sportspræstationer.
Det skriver Jyllands-Posten.
I fjor blev der gennemført cirka 9.600 donorinseminationer herhjemme.
Sædbankdirektør Ole Schou fra Cryos International, som er en af verdens største sædbanker, anslår, at over halvdelen af donorsæden stammer fra donorer med udvidede profiler hos sædbankerne.
Enlige, lesbiske og barnløse par vælger i vid udstrækning at blive insemineret på jordemorklinikker, der på grund af et hul i loven ikke er underlagt reglerne.
Klinikkerne kan dermed tilbyde forældre selv at udvælge sæddonoren ud fra detaljerede profilkataloger med oplysninger om blandt andet donorens personlighed, karriere, familiebaggrund, musik- og sportsinteresser.
- De kommende forældre designer dermed deres barn, og de udvidede profiler illustrerer en forfejlet holdning til det at få et barn.
- Det lægger et urimeligt pres på barnet om at blive noget bestemt. Det er uacceptabelt, siger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, til Jyllands-Posten.
Han peger på, at anvendelsen af udvidede profiler vil øges, hvis politikerne vedtager et lovforslag, der behandles i denne uge. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) deler ikke Jacob Birklers bekymring.
- Jeg synes ikke, der er tale om designerbørn, fordi man kender faderens udseende og andre egenskaber. Det gør de fleste, der ikke har fået kunstig befrugtning, jo også.
- Forældre skal have mulighed for at vælge den donationsform, der er den rigtige for dem, siger Astrid Krag til Jyllands-Posten.