Det er helt galt, når der går fire dage, fra forældrene får besked om en sag om seksuelle krænkelser i deres børns institution, til de får rådgivning om, hvordan de skal forholde sig over for deres børn.

I værste fald får forældrene med ledende spørgsmål børnene til at fortælle om overgreb, der slet ikke har fundet sted.

»Det er jo hammersvært i disse sager med børn. For børn kan svare hvad som helst, især hvis forældre kommer til at stille ledende eller værdiladede spørgsmål. Eller hvis forældrene gentager de samme spørgsmål, kan børnene jo ubevidst manipuleres til at svare noget, der slet ikke har fundet sted,« siger chefpsykolog Kirsten Moesgaard fra Universitetssygehuset Sygehus Øst (tidligere Roskilde Amtssygehus). Hun underviser på Politiskolen i videoafhøringer af børn.

På institutionen Grønnebakken i Beder fik forældrene torsdag i sidste uge besked om, at en pædagogmedhjælper tre uger forinden var blevet politianmeldt på grund af anklager om blufærdighedskrænkelse. Men først mandag aften fik forældrene en grundig vejledning i, hvordan de skulle forholde sig til sagen over for deres børn. Det har fået forældre til at kritisere kommunen, og Kirsten Moesgaard giver dem ret:

»Det bør jo ske hurtigst muligt. Forældrene burde have haft vejledningen allerede torsdag. Ellers spørger de måske børnene for meget,« siger chefpsykologen.

Grundløse anklager

Problemet med at spørge børnene for meget er ifølge Kirsten Moesgaard, at de måske kommer til at svare på en måde, så forældrene fejlagtigt tolker det sådan, at børnene har været udsat for noget krænkende. Og det er naturligvis alvorligt, hvis anklagerne er grundløse.

»Det kan for eksempel være noget med Har Peter rørt ved dig? og barnet svarer Ja . Og forælderen spørger så Har han rørt dig ved tissekonen? Så svarer barnets måske bare ja igen, selvom det ikke er rigtigt. Sådan gør børn bare,« siger Kirsten Moesgaard.

Både Kirsten Moesgaard, Falcks chefpsykolog og kommunens egen psykolog understreger, at man for alt i verden ikke må begynde at udspørge sine børn om konkrete ting. Heller ikke selvom man som forældre brænder efter at finde ud af, om ens eget barn også er involveret.

»Uanset hvor fristende det kan være at få vished, må man ikke sprogligt kaste sig over barnet,« siger psykolog Jan Kirkegaard fra Århus Kommune.

I stedet skal man observere, om barnet viser særlige tegn. Det kan være, at barnet er utrygt, græder meget, har mareridt eller ikke vil af sted til institutionen. Hvis barnet så selv siger noget, der måske har med en krænkelse at gøre, kan man spørge forsigtigt ind til det.

Politi på overarbejde

Antallet af anmeldelser voksede fra 1 til 16 fra torsdag til mandag aften, hvor forældrene fik rådgivingen om, hvordan de skal forholde sig. Og det foruroliger Kirsten Moesgaard.

»For hvad kommer de her anmeldelser på baggrund af? Er det, fordi forældrene er kommet til at stille ledende eller værdiladede spørgsmål?«

Hun forudser, at politiet i Århus nu skal i gang med et kæmpe arbejde, hvis alle børn skal videoafhøres.

Hos Østjyllands Politi er man fortsat i gang med at behandle de sidst indkomne anmeldelser.

»Vi undersøger og vurderer indholdet af anmeldelserne. Og så afgør vi, om det enkelte barn skal videoafhøres. Men vi har slet ikke det nødvendige overblik endnu,« siger politikommissær Peter Grove Munk fra Østjyllands Politi.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra den ansvarlige leder i Århus Kommunes Børn og Unge-afdeling.