Danske forældre har meget stor tillid til folkeskolens lærere, viser en Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende.
Hele 94 procent af forældrene har tillid til lærerne, men også den anden vej rundt er samspillet positivt opfattet. 96 procent af lærerne mener, at de danske forældre respekterer lærerenes faglighed.
Til gengæld får kommunikation ikke topkarakter. Hver tredje forælder holder sig ikke ordentligt orienteret, mener lærerne. Forældrene reagerer ikke på de oplysninger, som de får fra lærerne, hedder det.
Og det med kommunikationen går begge veje. For hver fjerde lærer mener iheller ikke, at de får nok information fra skolen.