Mangler du et playstationspil til din otte-årige søn eller en pakke bleer til din nyfødte datter? Så kan man jo ?låne? det fra sygehuset, hvis man alligevel er der.
Sådan er der en del forældre, der tænker. I hvert fald oplever flere børneafdelinger på landets sygehuse, at forældre stjæler, mens barnet er indlagt, skriver fagbladet Sygeplejersken.
Der forsvinder bleer, barnevogne, termometre, playstationspil, dukketøj, høje barnestole, fjernbetjeninger, trådløse telefoner og andet fra børneafdelingerne, og meget tyder på, at forældrene oftest står bag. I nogle tilfælde har sygeplejersker bedt forældre om at åbne taskerne, hvor de for eksempel har fundet børnetøj og termometre.
»Vores fornemmelse er, at mange mennesker opfatter hospitalets ting som nogle, det er i orden at tage af, fordi det er offentlig ejendom,« siger afdelingssygeplejerske Gurli Sørensen fra børneafdelingen på Sønderborg Sygehus til Sygeplejersken.