En 47-årig italiensk kvinde blev fredag befriet af politiet i Napoli, efter at hun i 18 år har været holdt indespærret af sine forældre i et beskidt rum.
Familiens nabo fik mistanke, da han bemærkede en stærk lugt fra kvindens værelse.
Kvindens 17-årige søn er vokset op hos slægtninge og kender tilsyneladende ikke til sin mors skæbne.
Kvinden blev låst inde efter at have født et barn uden for ægteskab.
Hun er nu indlagt på et psykiatrisk hospital. Hendes mor, bror og søster er blevet anholdt og sigtet for mishandling.