Du ved, hvordan man skal forhandle. Du er vant til at gå på kompromis. Og du er ikke den, der mister tålmodigheden.
De bedste bosser er forældre, for det er som mor eller far, at man lærer de fleste tricks til at håndtere en stor medarbejderskare.
Det skriver magasinet Forbes.com.
- Som forælder får du chancen for at gøre mange af de samme ting, som ledere gør. For eksempel at udvikle andre andre mennesker, siger Marian Rudman fra Clark University i USA, der står i spidsen for en undersøgelse med 347 topchefer.
Tallene viser, at de chefer, der går op i deres familie, oftere får ros med på vejen, når man spørger deres kolleger og ansatte.
I erhvervslivet nikker man anerkendende til resultaterne.
- Når du har børn, lærer du at støtte mennesker og hjælpe dem med at se det bedste i dem, siger Steve Tirado, der er chef for firmaet Silicon Image til Forbes.com
Han advarer dog mod at tro, at gentagne bleskift kan få mor og far helt til tops i firmaet.
- Virksomheder er en samling af voksne mennesker. Derhjemme ved forældre altid bedst. På jobbet bør lederne involvere alle i at få det bedste resultat.
1. Tid med familien er afstressende
2. Familien lærer dig at spille sammen med andre
3. Forældre lærer at multitaske
4. At være forælder øger din selvtillid
5. Ægteskab skærper din forhandlingsteknik
6. At opdrage børn udvikler din sans for ledelse
7. Når du forlader kontoret får du nye idéer
8. Familien hjælper dig tilbage efter en krise
9. Børn udvikler din tålmodighed
10. Ægteskab lærer dig at gå på kompromis
Kilde: Forbes.com