Beates Strandbergs datter, der går i 2. g på Silkeborg Gymnasium, var ikke en af de elever, der fik point af sine gymnasielærere efter hvordan hun strippede. Og det er moren godt tilfreds med.
- Det hører ikke hjemme på et gymnasium. Lærerne har måske haft svært ved at sætte en grænse, men de sagde da fra, da eleverne begyndte at smøre olie på hinanden. Resten har de så åbenbart accepteret, konstaterer Beate Strandgaard, der er medlem af forældreforeningen på Silkeborg Gymnasium.
Dommerpanelet til fredagscafeen, der bestod af de mindreåriges lærere, ses på en videooptagelse siddende ved et bord med papir og kuglepen foran sig og i færd med at give deres strippende elever point. De greb dog ind på et tidspunkt, da de mente, at det var imod reglerne at bruge olie og flødeskum.
Forældreforeningen har dog endnu ikke fået en forklaring fra skolens rektor Erik Olesen.
- Jeg kan slet ikke forstå, at gymnasiet vil medvirke til sådan en forestiling. Vi vil følge op på den her sag, for vi vil vide, hvad der foregår. Det lyder som om, der ikke er styr på tingene, siger Beate Strandgaard.