Godt nok stævnede prins Henrik sammen med dronning Margrethe i går ud med kongeskibet Dannebrog fra København for at tage på sommertogt til de danske byer.
Men allerede onsdag var den travle prins tilbage i København. Klædt i en forårsgrøn jakke gik en munter Henrik i Tivoli for at deltage i den årlige gang tant og fjas sammen med morskabsforeningen Tivoli Clubben, som prinsgemalen er æresmedlem af.
Klubben er en morskabsforening, hvis formål er at "more og hygge sig, grine og le". Den tæller revyfolk, skuespillere og andre celebs og har som fast tradition for klubben at mødes i Grøften i Tivoli. Denne gang var der særligt fokus på prins Henrik, som ifølge Billedbladet.dk kunne fejre sit 25 års jubilæum af den muntre forening.
Dét blev fejret efter alle kunstens regler med taler, sang, musik og ikke mindst en ny 'pibe'. Som ifølge Billedbladet er træ-tønde fyldt med adskillige liter portvin. Faktisk fik prinsen overrakt to tønder med portvin, fordi de festlige mennesker i klubben mente, at der var risiko for, at han ellers løber tør nu, hvor han ikke selv producerer vin længere.
Det ser ud til, at prinsgemalen er frisk igen efter den influenza-lignende sygdom, der sendte ham under dynerne i hele den uge, hvor dronnings Margrethes stort anlagte 75 års fødselsdag blev fejret.