Erantis i haven, påskeliljer i supermarkedet og pollen i luften er alt sammen tegn på, at foråret står for døren. Og i dag, søndag den 1. marts, er dagen, hvor kalenderen slår fast, at det er årets første forårsdag.
Den kan for eksempel bruges til at opleve sæsonen spire i de danske skove.
"Jeg vil råde folk til at lade roen sænke sig, og så lægge mærke til de første forårstegn, der er der, for de er derude - høre fuglene og lægge mærke til de små insekter, der kryber hen over skovbunden," siger Michael Kramer Hansen, naturvejleder ved Naturcenter Norddjurs, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Solhungrende danskere må dog vente lidt længere endnu, inden får mulighed for at lappe solens varme stråler i sig.
Ifølge DMI byder årets første forårsdag nemlig på skyet vejr og regn, og temperaturerne ikke når længere op end syv grader.