Nummer to på Superligaens topscorerliste er Baye Djiby Fall fra Senegal. Med ni mål i efteråret er han suverænt den mest scorende Randers-spiller, og han har dermed en stor del af æren for, at Randers ligger lunt placeret i midten af rækken.
Holdets træner, Lars Olsen, vil godt gå med til, at den 21-årige senegaleser er vigtig for holdet.
Uhyggeligt stærk
»Han har givet os en ny dimension i spillet. Man kan altid spille efter ham, når han har ryggen mod mål. Får han først fat i bolden, så holder han fast i den. Han er uhyggeligt farlig i boksen, både med hovedet og det hele. Og af en 21-årig er han uhyggeligt stærk,« siger træneren.
Der var interesse for Fall allerede i januars transfervindue, og hvis Fall fortsætter som i efteråret og laver otte-ni mål i foråret også, gætter Lars Olsen gætter på, at angriberen forlader Randers til sommer.