Vedrørende artikel af Ellen Stampe 6. januar, hvor to unge piger på 15 og 16 år blev varetægtsfængslet på en lukket institution i fire uger for vold.

Jeg mener, at dommen er for hård, fordi pigerne lider af mangel på kærlighed og tryghed samt et godt familieliv.

Og det ved jeg alt om fra mig selv, fordi pigen på 15 år bor hos mig. Det, hun gør, er et råb på hjælp. Jeg har selv prøvet det, indtil jeg mødte min mand, da jeg var 15 år. Han hjalp mig ved at vise mig, hvad kærlighed var, og han gav mig et trygt hjem. Jeg blev gravid og fik en datter, som var handikappet, og som skulle have alt det, jeg ikke havde fået. I dag er jeg 39 år og mor til fem, og derudover tager jeg mig af tre andre, som også bor hos mig. Og de får samme kærlighed og tryghed som mine egne børn, og jeg elsker dem alle sammen.

Lad os kalde pigen på 15 år for MS . Hun mangler så meget kærlighed, at det gør så ondt at se på hende. Jeg kan se den mur, hun har om sig for at overleve og holde sig selv ud. Husk på, at når man er glemt af mor og far og alle andre i skolen og de sociale myndigheder, ja, så søger man tryghed hos venner. Og så er det lige meget, om de er på stoffer eller drikker og banker folk. Bare det, at de forstår én og er der, når man har brug for dem. Og tro mig. Det er de.

Man vågner op den dag, man selv bliver mor. Det er jo bare trist, at man skal helt derud, før man ser det.

Men sådan er det tit, fordi hjælpen kommer alt for sent ud til dem, der virkelig har brug for det.

MS har så meget brug for kærlighed og tryghed og nogle, som forstår hende. Hun har ikke brug for det, man har gjort nu ved at sende hende på en lukket institution. Hvem skal hun finde tryghed hos og snakke med om alt det, der går hende på? Det kan man ikke, når man er blevet svigtet så meget, som hun er.

Jeg blev meget ked af det på hendes vegne, da jeg hørte, hvad der skulle ske med hende, for hun har mere brug for, at komme hjem til mig og få kærlighed og professionel psykologbehandling sammen med én, hun er tryg ved.