Britney Spears er tilbage. Efter seks år uden nye udgivelser har den amerikanske popstjerne udsendt singlen "Hold Me Closer", som er et samarbejde med Elton John.
Sangen er Britney Spears' første, siden en domstol sidste år besluttede, at hun ikke længere havde brug for en værge.
Den amerikanske popstjerne havde været under værgemål siden 2008, fordi det dengang blev vurderet, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.
Nu er hun tilbage i musikstudiet. En tydeligt glad Britney Spears deler på Twitter glæden med sine følgere.
- Okie-dokie, min første sang i seks år. Det er rimelig sejt, at jeg synger med en af vor tids mest klassiske mænd: Elton John. Jeg er ret overvældet. Det er stort for mig, lyder det fra den 40-årige popstjerne, inden hun fortsætter:
- Jeg fortæller mig selv hver dag, at jeg skal give slip på smerten og bitterheden. At jeg skal tilgive mig selv og andre for, hvad der kan have gjort ondt. Jeg vil være frygtløs, som da jeg var yngre. I dag vælger jeg lykke og glæde.
70'er-ikonet Elton John er i de seneste år igen blevet topaktuel. I 2019 kom den biografiske film "Rocketman", og i 2021 udgav den 75-årige musiker singlen "Cold Heart" sammen med en af de mest populære popstjerner Dua Lipa. (Arkivfoto). Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Ligesom det er tilfældet med hittet "Cold Heart" fra 2021, som Elton John har indspillet med popstjernen Dua Lipa, inkorporerer "Hold Me Closer" et gammelt hit fra den engelske musiklegende.
I "Cold Heart" var det "Rocket Man", man kunne høre, og denne gang er det "Tiny Dancer", man kan opleve i en nykonstrueret udgave.
/ritzau/
Af Anna Rie Christensen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.