Det er livsvigtigt. Men alligevel er det kun omkring en fjerdedel af landets sukkersygepatienter med diabetes 2, der får den rigtige behandling, skriver DR Nyheder.
Det er nemlig langt fra alle med sukkersyge, der formår at lægge deres liv om så grøntsager, løbeture og rygestop bliver en del af hverdagen.
Af samme grund burde langt flere sukkersygepatienter tage insulin, siger professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen.
Han vurderer at omkring 70.000 danskere har diabetes to, også kaldet gammelmandssukkersyge, uden at få den rigtige behandling.