Flere hundrede efterladte har de senere år fået tilkendt store erstatninger, fordi deres ægtefæller, forældre eller andre nære slægtninge er døde efter fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen.
Men tallet burde være endnu højere, lyder det fra Patienterstatningen ifølge Berlingske.
Patienterstatningen træffer afgørelse i sager, hvor patienter anmelder, at de har været udsat for behandlingsskader i sundhedsvæsnet.
Efterladte kan få økonomisk kompensation, hvis patienter dør på grund af fejl. Det kan være, hvis læger har overset en kræftdiagnose, en forsinket behandling af blodpropper eller utilstrækkelig overvågning i forbindelse med fødsler.
I forbindelse med 590 af de såkaldt forebyggelige dødsfald i sundhedsvæsnet i løbet af de seneste fem år har efterladte fået udbetalt 385 millioner kroner. Men langt flere kunne få erstatning, lyder det fra Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.
- Vi kan se, at vi ikke får nær så mange anmeldelser ind hos os, som vi burde, siger hun til Berlingske.
En af årsagerne til det kan være, at efterladte ikke er klar over, at det er en mulighed at få erstatning. Det sker, selv om personale på sygehuse og plejehjem er forpligtigede til at rådgive og informere folk om muligheden.
- Vi kan være bekymrede for, at de (personalet, red.) i nogle tilfælde holder sig tilbage, fordi de tror, at det kan udløse disciplinærsager mod dem. Men det er en myte. Vi går aldrig efter den konkrete behandler, siger Karen-Inger Bast til Berlingske.
Både i Lægeforeningen og Danske Regioner beklager man, hvis medarbejdere holder sig tilbage.
/ritzau/