Taleban-krigere kan slås ihjel. Opium-marker kan brændes af. Og penge kan købe nye skoler, veje og vandværker. Men efter syv måneder med ansvaret for sikkerheden i hele Afghanistan har NATO-styrkerne stadig ikke vundet afghanernes hjerter, og i mange områder er støtten til de danske og internationale soldater faldende. Den tendens skal vendes, mener den øverstbefalende for missionen i Afghanistan, general Egon Ramms.

»Det er altafgørende, at det lykkes for os, og det kræver, at befolkningen får den hjælp og støtte, den skal have. Målet må være, at afghanere oplever, at det går fremad. At de kan få arbejde og tjene penge,« siger han.

Afghanernes tillid er også afgørende for, om NATO-styrkerne kan få has på Taleban-krigerne, mener Egon Ramms.

»Væbnede oprørsgrupper som Taleban har interesse i, at landet forbliver ustabilt, så de kan vende tilbage til det gamle Taleban-regime. For at undgå, at de får mere indflydelse, har vi brug for våben, men også for at civilbefolkningen støtter os. Det kan lykkes – eller mislykkes – som situationen ser ud nu,« forklarer han.

Ulige genopbygning

General Egon Ramms er tysker og den øverste chef for NATO-missionen i Afghanistan, den såkaldte International Security Assistance Force (ISAF). Han styrer til dagligt slagets gang fra NATO-basen i den hollandske by Brunssum, når han ikke er på besøg i Afghanistan.

Nyhedsavisen møder ham på et militærfly fra Europa til en tysk base i Usbekistan, hvorfra turen går videre over grænsen til Afghanistans hovedstad, Kabul. Han er optimist. Men der er også mange problemer, erkender han.

»Der er stadig områder, der endnu ikke har fået hjælp, og det er langt fra kun et militært anliggende. Det afhænger i lige så høj grad af FN, den afghanske regering og af hjælpeorganisationerne,« mener Egon Ramms og peger på, at Afghanistan er et hærget land:

»Landet er blevet ødelagt af 25 års krig i forhold til vandforsyning, elektricitet, boliger og veje. Folk, der var i Afghanistan for 25 år siden, taler om, hvor smukt et land det var. De skulle se, hvad Taleban har gjort ved det.«

Drab på civile

Når fattige afghanere spejder forgæves efter nye veje, elektricitet eller den skole, som de var blevet lovet, så falder opbakningen til de internationale styrker. Men værst er det, når uskyldige afghanere bliver dræbt.

»Jeg har personligt bedt de øverstbefalende i de områder, hvor mange civile bliver dræbt, om at passe så meget på som det er menneskeligt muligt. For de steder, hvor almindelige afghanere er blevet dræbt af ISAF, tager det måneder og nogle gange år at genvinde befolkningens tillid og hjerter,« fortæller Egon Ramms.

Civile bliver eksempelvis dræbt af de internationale soldater, når de drager ud på missioner i køretøjer og bliver angrebet af Taleban-krigere. Nogle gange er det nødvendigt at tilkalde hjælp fra fly, men luftvåben er meget upræcise.

Kunne I undgå at dræbe så mange civile, hvis I ikke brugte luftvåben?

»I en vis udstrækning ja. Hvis vi havde flere soldater og mere præcise våben, kunne vi spare nogle liv.«

Talebans taktik

Taleban er skyld i, at mange uskyldige afghanere mister livet. Krigernes taktik er nemlig at trække sig tilbage til landsbyerne og gemme sig i mængden. Taleban har desuden optrappet selvmordsangreb og vejbomber.

»Næsten 90 procent af de civile ofre i år er blevet dræbt ved selvmordsangreb eller andre bomber, der er placeret af Taleban. Selvmordsbombere er normalt ikke en del af den afghanske mentalitet, og mange af angrebene udføres da også af krigere, der kommer ind i landet via eksempelvis Pakistan. Der er mennesker, der styres af al-Qaeda, som forsøger at bringe krigen i Irak ind i Afghanistan. Det skal tages meget seriøst, og vi må gøre alt for at undgå, at Afghanistan bliver et helle for terrorister. Det vil være en trussel mod hele den frie verden,« siger Egon Ramms.

Generelt er NATO godt i gang med at nedkæmpe Taleban i de mest blodige provinser mod syd og øst, siger Egon Ramms. Men selvom han tror på, at missionen i Afghanistan kan ende som en succes, så opfordrer han til tålmodighed.

Det oprindelige mål om, at alle bevæbnede militser i Afghanistan skulle være afvæbnet ved slutningen af 2007 får kun en tør bemærkning med på vejen:

»Det er helt urealistisk,« konstaterer generalen.