For nogle vælgere var folketingsvalget i 2015 et spørgsmål om økologisk mad, ny politisk kultur og et alternativ til økonomisk vækst.
For andre var valget et spørgsmål om truende arbejdsløshed, usælgelige huse og frygt for, om behandlingen på hospitalet var god nok.
Vælgerne stod ved det seneste folketingsvalg længere fra hinanden, end de nogensinde har gjort før. Og særligt markant var skellet mellem land og by.
Sådan konkluderer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, der sammen med sin professorkollega Rune Stubager fra Aarhus Universitet står i spidsen for "Den Danske Valgundersøgelse".
Det er en undersøgelse, der er blevet gennemført efter hvert valg siden 1971. Det er Danmarks Statistik, der har stået for at indsamle data, som stammer fra timelange spørgeskemaer.
- Vi kan se meget skarpe mønstre. DF får stort set ingen stemmer i byerne. Mens De Radikale og Alternativet får stort set alle deres stemmer i byerne, siger Kasper Møller Hansen.
- Danskerne står i dag længere fra hinanden, end de har gjort meget længe. Det er et politisk oprør og en polarisering, der manifesterer sig på mange dimensioner.
Det var langtfra kun udlændingedebatten og manglende tillid til Venstres leder, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der sikrede Dansk Folkeparti det bedste valg i partiets historie.
DF-vælgerne har nemlig i langt højere grad en fundamental oplevelse af, at velfærdssamfundet ikke er så sikkert, når det kommer til stykket, viser undersøgelsen.
Det har formentlig medvirket stærkt til DF's stærke valg, som var særligt udtalt i Sønderjylland. Her fik partiet mere end 25 procent af stemmerne i alle kommuner undtagen Fanø.
Til gengæld fik DF kun omkring 10 procent af stemmerne i København. Her fik Alternativet til gengæld stor opbakning. På Nørrebro fik Uffe Elbæks nystiftede parti 20 procent af stemmerne.
Og forskerne har altså fundet nogle nærmest psykologiske forskelle mellem vælgerne.
- Alternativets vælgere er ikke bange for forandring. Mens mange socialdemokrater gennemsnitligt set har et fokus på at styrke det bestående, siger Kasper Møller Hansen.
Han peger desuden på, at det især er de ældre, der stemmer på de fire gamle partier, V, K, S og Radikale. Særligt udtalt er det for Socialdemokratiet, der med professorens ord er ved at udvikle sig til et gammelmandsparti.
Det er selvfølgelig ikke nyt, at der er forskel på, hvad folk stemmer på landet og i byen, understreger han. Det nye er, at vælgerne er forskellige på så mange dimensioner.
- Nogle vil have vækst på en ny måde og økologi, andre er bekymrede over for velfærdsstaten. Det er ikke bare en konflikt om fordeling og størrelsen på den offentlige sektor.
For de danske politikere giver splittelsen i befolkningen udfordringer, mener Kasper Møller Hansen:
- Vi står i en situation, hvor det bliver sværere og sværere på sigt at føre den konsensussøgende politik, som Danmark på mange måder er kendt for. For hvordan kan politiske partier navigere, når deres vælgere efterhånden er så forskellige?
/ritzau/