På randen af et valgår gætter alle nu på, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne og vælge ny regering. Politiske kommentatorer, politikere fra alle partier, moster Gerda, naboen og Kloge Åge gætter løs.
Men sandheden er, at kun statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved det. Og hun har reelt ikke besluttet sig for hverken måned eller dato for et folketingsvalg endnu. Men inde i statsministerens hoved popper to måneder hele tiden op som de bedste muligheder for at genvinde regeringsmagten. Nemlig maj og september.
Det vurderer en række centrale kilder i og tæt på regeringen, som Avisen.dk har talt med.
Nogle danskere har et lønligt håb om, at Helle Thorning bruger nytårstalen i aften klokken 19.00 som affyringsrampe for et vintervalg i enten januar eller februar. Men det kan de godt glemme alt om.
Valgplakaterne, der for længst er trykt, bliver ikke rullet ud før overenskomsterne for folkeskolelærerne, sygeplejerskerne og sosuerne i den offentlige sektor er forhandlet på plads i februar eller marts. Dertil kommer, at Danmark nærmest lukker ned i uge 7 og 8 på grund af skolernes vinterferie.
Lang marts skal udmatte blå blok
Så er vi henne i den lange marts måned uden ferier og helligdage. En oplagt valgmåned, hvor Helle Thorning selv vil kunne erindre, at nederlag kan vendes til sejr med den rigtige timing. Nemlig fra dengang i 1998, da Poul Nyrup Rasmussen (S) udskrev valg til afholdelse den 11. marts. Han blev tippet et kæmpe valgnederlag men vandt på målstregen over Uffe Ellemann-Jensen (V).
Men er den besværlige udlændingedebat lagt død i marts? Er meningsmålingerne vendt, så rød blok har en chance for genvalg? Næppe.
Så vil SR-toppen hellere bruge marts på at fortælle danskerne, at den borgerlige økonomiske politik ikke hænger sammen. At Lars Løkkes nulvækst rammer lige ned i hjertekulen af velfærden, nemlig ældreplejen, sygehusene og børnene. At Kristian Thulesen Dahls løfter om guld og grønne skove i den offentlige sektor er ufinansierede og et resultat af, at DF-lederen ikke tør tage regeringsansvar.
Marts måned er en god måned at indlede valgkampen med en nøje tilrettelagt udmattelsesstrategi, lyder analysen. Så er vi henne i april, hvor den første uge går med påskeferie.
Straks derefter kommer søndag 12. april, hvor Helle Thorning kan fejre 10 års jubilæum som partileder. Det bliver en socialdemokratisk festdag. Ikke alene vil partiet markere, at Helle Thorning er den partileder, der har siddet længst. Partitoppen vil også gøre et stort nummer ud af, at Helle Thorning i stort set alle målinger fremstår som mere troværdig og populær end rivalen, Lars Løkke.
Styr på arvefølgen giver ro på bagsmækken
Dertil kommer, at opslidende magtkampe er afløst af relativ ro i det socialdemokratiske bagland. Simpelt hen fordi der er styr på arvefølgen.
Justitsminister Mette Frederiksen står klar til at overtage tronen, hvis Helle Thorning går efter et eventuelt valgnederlag. I Venstres top er der derimod åbne magtkampe om, hvem der skal være Venstres nye leder, hvis Lars Løkke taber valget eller kommer ud i endnu en mediestorm på grund af en skandalesag.
I et valgår er den helt afgørende forskel mellem Venstre og Socialdemokraterne, at der i det ene parti er kævl og strid om partilederen, mens der i det andet parti for nuværende er om ikke begejstring, så ro og respekt omkring partilederen.
Alt andet lige giver det Socialdemokraterne en kæmpe fordel, og derfor skal partilederjubilæet fejres.
Efter 12. april tager Helle Thorning bestik af økonomiske nøgletal, ledighedstal, udlændingedebat og den seneste måneds meningsmålinger. Står S til fremgang, kan det være fristende at tage et maj-valg.
Er S stadig i bund og står til at miste adskillige mandater i folketingsgruppen, bliver valget ikke udskrevet, siger flere kilder. Hvorfor give regeringsmagten fra sig, når der først skal være valg senest 15. september? I stedet fortsætter udmattelsesstrategien af de blå partier, hvor rød blok kan bruge 1. maj talerne til at udstille, at de borgerlige partier ikke er enige om noget som helst, mens rød blok står sammen om tryghed og velfærd.
Med til historien hører også, at Helle Thornings mand, Stephen Kinnoch, får et travlt forår. Briterne skal nemlig til valg i maj, hvor Stephen Kinnoch for første gang kæmper for at blive valgt til Westminster. Det betyder, at Kinnoch skal stemme dørklokker i sin walisiske valgkreds i april og maj. Og måske kan få brug for ægtefællens hjælp til at føre valgkamp.
Men Helle Thorning kan også vælge at tage tyren ved hornene og udskrive valg til for eksempel tirsdag 12. maj eller onsdag 27. maj. Også selvom målingerne lægger op til en vælgerlussing. En kilde peger på, at det er for desperat og uværdigt at vente med valg til sidste øjeblik.
En anden kilde fremhæver, at det bliver en ulidelig lang sommer med risiko for rabiate særmeldinger, hvis der først bliver valg i september.
Valg på falderebet
Flere kilder mener, at Helle Thorning først agter at trykke på valgknappen i sidste øjeblik. Det vil være en demonstration af, at man har is i maven og kan holde valgperioden ud.
Med mindre der dukker en belastende Løkke-sag op, der kan være til gunst for Socialdemokraterne, vurderer kilderne, at danskerne først skal til valg i sidste øjeblik. Og måske tirsdag 8. september.
Et sent valg vil nemlig give mulighed for at sætte vækst på dagsordenen, når erhvervsminister Henrik Sass Larsens såkaldte produktionspanel spiller ud i maj. Panelet, der tæller flere tunge erhvervsfolk og fagbosser, vil vise vælgerne, at regeringen er trukket i arbejdstøjet for at sikre industriarbejdspladser i Danmark i fremtiden.
Endelig vil et sent valg give mulighed for at fremlægge endnu et finanslovsforslag i august og bruge det som afsæt for valgkampen. Et forslag til finanslov for 2016 vil igen give mulighed for at udstille den store uenighed i blå blok omkring størrelsen på den offentlige sektor og påpege overfor vælgerne, at man ikke både kan få store skattelettelser og mere velfærd.
Så længe arbejdsløsheden falder, stiger sandsynligheden også for, at dagpenge ikke bliver et dominerende valgtema. Det er et rædselsscenarie for S, der også har meldt ud, at partiet straks efter valgudskrivelsen vil komme med en klar melding på, hvordan de ser fremtidens dagpengesystem. Dagpengekommissionen skal komme med sine anbefalinger i september – efter et folketingsvalg – og derfor vil dagpenge uundgåeligt komme til at spille en stor rolle i valgkampen.
I sidste ende er det Helle Thorning-Schmidt, der bestemmer, hvornår vi skal til valg. Men hun vil også lytte til Morten Østergaard (Rad).
Som ny partileder vil han helst undgå et hurtigt folketingsvalg, hvor han risikerer at se forpjusket og forslået ud, når stemmerne er talt op. Derfor vil han helst trække tiden ud til han har fået godt fodfæste i sin nye rolle.
Godt valgår.